Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er der litteraturquiz på biblioteket

I januar måned kan man deltage i Varde Bibliotekes litteraturquiz og vinde Merete Pryds Helles lysende slægtsroman ”Folkets skønhed” eller en gratis billet til arrangement med forfatteren på Nr. Nebel Bibliotek 18. januar.

Merete Pryds Helle er uddannet på Forfatterskole 1988-1990 og tog i 1994 en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har været på banen som forfatter siden 1990 og er en sand litterær blæksprutte med udgivelser inden for så godt som alle genrer lige fra essays til krimier, hvor hun sammen med Morten Søndergård bruger pseudonymet Liv Mørk. Hun er dog for alvor braget igennem læserlydmuren med sin sidste roman ”Folkets skønhed” fra 2016, som hun velfortjent er nomineret til DR Romanprisen for. Med udgangspunkt i sin egen slægt har hun skabt en lysende udviklings- og slægtsroman, som samtidig er de hjemmegående husmødres historie fra 1930erne til begyndelsen af 1970erne.

Biblioteket udlodder i alt 2 eksemplarer af ”Folkets skønhed” og 2 billetter til forfatterarrangementet på Nr. Nebel Bibliotek. Udfyld quizskemaet på www.vardebib.dk

Publiceret: 05. Januar 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

ANNONCER
Se flere