Politiet modtager i disse dage mange ulovlige våben
Video: TV SYD
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiet modtager i disse dage mange ulovlige våben

Politiets landsdækkende frit lejde-aktion for indlevering af ulovlige våben lønner sig.

Alene den første uge af aktionen er der indleveret knapt 400 forskellige våben hos Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi. Det skriver TV SYD

Det er meningen, at frit lejde skal nedbringe antallet af ulovlige våben i omløb. Hos Syd- og Sønderjyllands Politi er der den første uge især indleveret skydevåben.

"Cirka halvdelen af de 220 våben, vi har fået, er gamle rifler, haglgevær, lidt pistoler, og den sidste halvdel fordeler sig på lidt ammunition, sabler og knive, som folk typisk har købt i udlandet og godt vil af med nu her, fordi de ikke har tilladelsen til dem," fortæller politikommissær Søren Rønnov til TV SYD.

Hele juni måned er der frit lejde for indlevering af de ulovlige våben, som for eksempel skydevåben, knive, sabler gamle granater fra krigstiden, ammunition, osv.

"Vi håber, at folk benytter sig af muligheden for at få de ulovlige våben afleveret. Har man noget ekstra farligt som sprængstof, så kan vi også finde ud af at få det hentet, så folk skal bare ringe," siger Søren Rønnov til TV SYD.

Aktionen løber hele frem til 1. juli og er affødt af den nye rocker- og bandepakke "Bander bag tremmer". 

Frit lejde-aktionen sker i forbindelse med, at minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben og eksplosivstoffer fordobles fra ét til to års fængsel.

"Folk skal huske, de helt lovligt kan komme af med alle ulovlige våben, og det gælder frem til 1. juli," siger Søren Rønnov til TV SYD, og fortsætter:

"På landsplan er der i alt i periodens første ni dage indleveret 1600 våben."

Publiceret: 15. Juni 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt