Arkivfoto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Optakt: Årets første sejr skal distancere midterhold

Midt i den dybe skuffelse over at sætte point til mod bundholdet Skanderborg Håndbold på hjemmebane fik Team Esbjerg indtil flere håndsrækninger, da slutspilskandidaterne faldt på stribe i den sidste spillerunde i første halvdel af grundspillet i Primo Tours Ligaen.

Mandagens modstander i Blue Water Dokken, Silkeborg-Voel KFUM, tog til Odense og vandt med 10 mål, Ringkøbing Håndbold slog Nykøbing Falster Håndbold, og København Håndbold tilføjede Viborg HK det første nederlag i sæsonen.

"På den baggrund er kampen mod Silkeborg-Voel vigtig. Med en sejr kan vi virkelig rykke fra midtergruppen, der ligger meget tæt," siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen.

En anden mindst lige så væsentlig drivkraft er at få slettet det dårlige indtryk, holdet efterlod i årets første kamp for øjnene af hjemmepublikummet. Ida Bjørndalen Karlsson sluttede efteråret stærkt, men faldt med holdet i 27-27-kampen mod Skanderborg.

"Vi møder mandag en bedre modstander med gode spillere og selvtillid fra en frisk sejr. Det handler om vilje, indsats, mere fart og tacklinger. Også i forsvaret skal vi spille hurtigere," siger Ida Bjørndalen Karlsson.

Netop defensiven har været i centrum for bearbejdningen af den mislykkede start på håndboldåret.

"Forsvaret skal være væsentligt bedre, og det bliver også vigtigt mod Silkeborg-Voel, der gerne vil lave mål på nærskud. Spillerne har skullet vænne sig til nye roller, for man tager ikke bare en playmaker ud af spillet, uden at det kan mærkes. Men det er ikke nogen undskyldning, for af så dygtige spillere kan man stadig forlange, at de præsterer bedre end mod Skanderborg. Vi vil gerne vise os selv og vores publikum, at det var en rusten start, og at vi kan gøre det meget bedre," siger Lars Frederiksen.

Silkeborg-Voel har i Trine Troelsen ligaens suveræne topscorer, om end værdigheden er præget af mange mål på straffekast og – mod Odense Håndbold – en stribe scoringer i et tomt mål. Men modstanderne har i Stine Skogrand, Jette Hansen og Sofie Bæk Andersen andre bud på afgørende spillere i bagkæden og er generelt godt besat.

Det er Team Esbjerg ikke på målvogterposten lige nu, idet Filippa Idéhn fortsat har hovedpine efter at være ramt af en bold i hovedet under træningen og så vidt muligt skånes. Tredjemålmanden Alberte Stenderup er opereret for en håndskade. 

Team Esbjergs trup til kampen i Primo Tours Ligaen mod Silkeborg-Voel KFUM mandag den 9. januar kl. 19.30 i Blue Water Dokken:

Målmænd: Emily Stang Sando og Filippa Idéhn

Venstre fløj: Maria Mose Vestergaard og Mette Knudsen

Højre fløj: Maibritt Kviesgaard og Tove Seest

Streg: Rikke Zachariassen, Ulrika Toft Hansen og Vilde Ingstad

Bagspillere: Laura van der Heijden, Jenny Alm, Lara González, Ida Bjørndalen Karlsson og Nanna Friis-Traberg.

Publiceret: 09. Januar 2017 08:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt