Ioniq har flot design og samme karrosseri kan rummer tre forskellige biler, en ren el, en hybrid og en plugin. Pressefoto.
Ioniq har flot design og samme karrosseri kan rummer tre forskellige biler, en ren el, en hybrid og en plugin. Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Motortendenser: Hybridbiler bliver det store i 2017

Claus Horsted tror på, at el- og hybridbilerne vil slå igennem i 2017

El- og hybridbilerne står over for det store gennembrud, hvis man spørger ejer af Horsted Biler ApS, Claus Horsted, som lige har været i Paris på bilmesse.

"Efter der i nogle år har været stille om elbilerne, lagde jeg mærke til, at det er ved at være oppe igen med el og hybrid, det begynder at fylde noget, så det tror jeg, vi vil sælge mere af. Rækkevidden begynder at blive bedre, og der er sket meget med teknologien.

Man kan kigge til et land som Norge, hvor omkring en tredjedel af de nye biler, der bliver solgt, er elbiler eller hybrid. Den trend vil klart komme til Danmark. Jeg tror på, vi står foran et gennembrud. Er der en trend vi kan sammenligne os med, er det et spørgsmål om tid," er Claus Horsted sikker på.

Han fortæller, at Hyundai sender en model, de kalder Ioniq på markedet. Det er en bil, hvor man med samme karrosseri kan vælge tre forskellige biler: en hybrid, en ren elbil eller en plugin, Altså designmæssigt den samme bil, men med tre forskellige motorer.

"Mange af elbilerne ser lidt specielle ud, men det er en flot bil. Hybriden har ren benzinmotor men også en hjælpe-elmotor med en generator, der genbruger den tabte energi ved nedbremsning. Det giver en bedre benzinøkonomi. Den rene elbil sætter man til opladning. Plugin'en kan du ikke sætte til opladning, men når man bremser, bliver den tabte energien overført til batteriet, så den har både benzinmotor og elmotor. Det er smart, fordi man kan generere for eksempel 50 kilometers el til kørsel inde i byen, hvor der mange steder er kommet begrænsninger på CO2-udledningen, og udenfor byen kan man så køre på benzin. Det er unikt, at vi får en bil, der kan alle dele," fortæller Claus Horsted.

Billigere at købe større

Ioniq-bilen hører til c-segment størrelsesmæssigt. Den har en lidt større motor med mulighed for anhængertræk. generelt er folk gået en klasse op:

"Det er stadig de små biler i A-segmentet, der er populære, men folk har fundet ud af, at det ikke længere koster så meget mere at gå op i B-segmentet, fordi renten er lav, og det er billigere at finansiere nu end tidligere. Det er vi glade for, for vi tjener lidt mere på de lidt større biler end på de små. Man får ofte en bil med anhængertræk og til fem personer og med mere bagagerum. Man får lidt mere bil for pengene, og det er ikke ret meget dyrere, det har folk fundet ud af," siger han.

SUV ikke så dyrt

De såkaldte SUV'er - sport utility vehicle - som ligner en firehjulstrækker, er blevet populære, fordi de er høje og dermed nemme at komme ind og ud af.

"Det ser vi mere og mere af. Suzuki været dygtige i mange år til at lave dem. De kommer med en lille model i marts, en Suzuki Ignis. Det er en lille charmetrold a la en Fiat 500, som er blevet en kultbil. Jeg kunne forestille mig, den også bliver lidt kultagtig, og til 130.000 kroner er det noget, alle kan være med til. Vi har også en SUV Suzuki Vitara. som kun koster 310 kroner halvårligt i ejerafgift. Det er den billigste som vi har haft i mange år, og den koster 192.000 kroner. Det er jo ikke voldsomt," siger Claus Horsted.

Nomineret som årets bil

Generelt sælger Horsted Biler mange af Hyunday I20, Suzuki Swift og Suzuki Berleno, som blev nomineret til årets bil - men endte som nummer fem.

"Den blev nomineret, fordi den har et helt uhørt sikkerhedsudstyr i den klasse, og den får også ros for sin aktive fartpilot, hvor den bremser automatisk ned, hvis du nærmer dig en bil, der kører langsommere end det, fartpiloten er sat til," fortæller han.

Overordnet set går folk efter økonomien, oplever Claus Horsted:

"I det område vi bor i, Vestjylland, går folk tit og ofte efter økonomi. Design spiller også ind, men det er meget prisfølsomt: hvis en bil bliver sat 5000 kroner ned, har vi pludselig kunder i butikken."

Publiceret: 06. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt