Janni Arnth er på juleferie hos sine forældre i Vittarp, Outrup, og nyder at holde fri fra præstationskravene. Men den fysiske form kan hun slet ikke lade være at holde ved lige. Armbåndet til Varde Fritidscenter skal bruges flittigt i juleferien.
Janni Arnth er på juleferie hos sine forældre i Vittarp, Outrup, og nyder at holde fri fra præstationskravene. Men den fysiske form kan hun slet ikke lade være at holde ved lige. Armbåndet til Varde Fritidscenter skal bruges flittigt i juleferien.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Interview: Janni Arnth er rejst langt fra Outrup

Landsholdsspiller Janni Arnth er rundet af den outrupske muld, med fodboldbane i baghaven og plads til at udvikle sit talent

Da Janni Arnth for nylig besøgte pigefodboldholdet i Varde IF og som tak for foredraget blev tilbudt vin, ville hun hellere have et armbånd til at træne i fritidscenteret.

Det er sigende for hendes indstilling til sin sport. Sådan har det været, siden hun var lille pige.

Janni Arnth er vokset op i Vittarp i Outrup, landsbyen, der er kendt for sport. Hun begyndte at spille fodbold som fem-årig, og hendes liv kom mere og mere til at gå op i fodbold, uden at hun tænkte nærmere over, at hun ville være fodboldspiller, når hun blev stor.

Fodboldbane i baghaven

I folkeskoleklassen gik der tilfældigvis otte til 10 piger, som alle var glade for at spille fodbold og gik meget op i det.

“Vi var alle gode, og vi spillede SÅ meget og vandt SÅ meget,“ husker Janni, som spillede på et drengehold de første par år.

Der var dage, eftermiddage og aftener i lange perioder, hvor fodboldstøvlerne næsten aldrig kom af fødderne:

“Vi havde en bane med to mål på gården. Vi spillede hver aften, både før og efter aftensmaden. Jeg husker det som at mine forældre lod mig passe mig selv langt hen ad vejen, og der var ingen løftede pegefingre. Senere kørte de mig fra A til B, og deres støtte har været grundstenen i at jeg er kommet så langt. I starten var det meget leg og lyst. Jeg har altid været glad for at træne meget, har altid syntes, det var sjovt. Jeg kunne være helt inde i mit eget univers, når jeg igen og igen prøvede, om jeg kunne ramme et hjørne 10 gange,” erindrer hun.

Det har været den store indsats, som har drevet Janni frem.

“Jeg var ikke den bedste. Jeg er kommet fra andet geled og haft et drive til at blive bedre, og det har passet mig fint,” fortæller hun.

Janni Arnth kommer fra en idrætsfamilie. Både hendes mor og far har dyrket gymnastik på højt plan, og hendes bror nåede at komme på eliteholdet. Janni gik selv til gymnastik i 16-17 år, og som hendes mor ofte har sagt: ”du kunne også være kommet på verdensholdet i gymnastik.”

Janni har ikke haft nogen forkromet karriereplan. Karrieren er blevet en realitet, fordi hun gjorde så meget ud af fodbolden og blev så god, at det næste naturlige skridt på et tidspunkt blev den professionelle vej.

Manglede en guide

“Da jeg kom til Varde begyndte jeg at få øjnene op for, hvordan man udvikler sig som fodboldspiller. Jeg vidste ikke, at jeg kunne blive professionel Da jeg kom på landsholdet, savnede jeg rollemodeller. Jeg ville ønske, jeg havde haft en, der kunne guide mig. Dengang kunne jeg ikke nævne et eneste navn på en professionel kvindelig forboldspiller,” fortæller hun.

Men det er heller ikke fordi Janni har ønsket at dyrke topspillerne som idoler.

“Jeg ser mere på de forskellige egenskaber hos forskelige spillere, og så tager lidt fra de forskellige og lærer af dem. Det kan være den spiller, der kan noget specielt på banen, den, der har ærgerrighed, eller den, der er megaprof. Og det kan være både mænd og kvinder. Jeg har heller aldrig rigtig dyrket en bestemt klub,” siger hun.

Milepæl var naturligt skridt

Janni kom på Nordjyllands Idrætshøjskole, og som 20-årig skrev hun derefter kontrakt med Fortuna Hjørring. Det var en skelsættende begivenhed. Det var en milepæl, for her begyndte hendes professionelle fodboldkarriere.

“Det føltes som et naturligt næste skridt, jeg kom på den rette hylde. Det var stort at komme til Danmarks største klub. Jeg har selvfølgelig haft visioner og et enormt drive. Jeg var meget klar til de udfordringer, og det var den bedste klub i Danmark på det tidspunkt,” siger hun.

Kvinder og mænd ligestillet

I 2014 rykkede Janni så til Sverige, til Linkoping FC.

“Det var et godt hold, et godt miljø og en god træner, og jeg vidste, at de var inde i en god udvikling. Og vi vinder jo også guldet i år,” minder hun om.

Som kvindelig topfodboldspiller befinder hun sig godt i Sverige, hvor man dyrker sine kvindelige stjerner på ligefod med mændene. Det kom eksempelvis til udtryk for nylig til det landsdækkende awardshow i Stockholm:

“Både Zlatan Ibrahimovic og Pernille Harder vandt en pris, og de stod på scenen sammen. Det er naturligt for de svenske medier at dække både herre- og damefodbold. Det kan man se i Expressen og Aftonbladet. I Danmark skal jeg kæmpe for at sige: “jeg spiller fodbold. I Sverige er der en begejstring i folks øjne, når man fortæller, at man spiller fodbold på højt plan, og børnene kommer hen og beder om en autograf. Forældrene synes, det er naturligt, at børnene har det forbillede,” fortæller hun.

Janni Arnth lever af at spille fodbold, men lønnen kommer slet ikke på højde med de mandlige stjerners høje gager.

“Mange af pigerne får det lige til at løbe rundt, men alligevel lægger de deres hjerte i det alligevel. Man kan ikke komme til fødselsdage eller være sammen med familien om aftenen, men jeg kommer jo ud at rejse vildt meget, og det at være del af et hold og have et mål, det giver en fantastisk energi,” fortæller hun.

Janni har sideløbende med sin fodbolduddannelse taget UEFA A-licens træneruddannelsen.

“Det gør mig til en bedre spiller undervejs, fordi jeg har lært at sætte mig ind i trænerens tankegang. Det har udviklet mig som spiller og givet mig en forståelse af strategien og spilledet,” forklarer hun.

Hun har også taget en universitetsgrad i erhvervsøkonomi og en kandidatgrad i Organisation og Strategi.

“Studiet har udviklet mig som person og som spiller,” fortæller hun.

Janni Arnth er på lang juleferie i Outrup, og man kan sagtens træffe på hende, for eksempel til træning i fritidscentret.

“Jeg var ude at købe julegaver med mine forældre, og vi traf nogle af deres bekendte. De sagde, de havde læst en artikel om mig, og at de følger mig. Det synes jeg er hyggeligt,” fortæller hun, som for en stund er tilbage og betræde den muld, hun er rundet af.

Publiceret: 05. Januar 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

ANNONCER
Se flere