Foto: PR
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hvem skal vinde Esbjerg Rock Festivals Musikpris 2017?

Sidste år var der 21 bands indstillet til Esbjerg Rock Festivals Musikpris. Det blev til tre, der - til en proppet finalekoncert - dystede om en check på 10.000 ,- og en plads på EnergiScenen på Esbjerg Rock Festival.

Hvem skal have chancen for at vinde Musikpris 2017 og dermed 10.000 kroner og en plads på dette års Esbjerg Rock Festival?

Kender du - eller er du med i - et band, trio, duo eller solist der skal have chancen for at vinde Esbjerg Rock Festivals Musikpris 2017, og er det nu, du skal til tasterne. 

Som en naturlig udvidelse fra sidste år, kan musikere fra Tønder Kommune nu også indstilles. Det vil sige, at musikere fra hele Vadehavsregionen har muligheden for at kunne dyste om prisen.

"Vi er bosiddende i et unikt område, og vi er alle en del af Vadehavsregionen. Derfor synes vi, at det er helt naturligt invitere musikere fra Tønder kommune til at kunne indstille til Musikprisen," siger Morten Nissen fra Esbjerg Rock Festivals styregruppe i en pressemeddelelse. 

Sidste års vindere har 2. album ude worldwide Det blev Meridian fra Esbjerg, der løb med musikprisen i 2016 og dermed en check på 10.000 kroner samt en plads på Energiscenen på Esbjerg Rock Festival. Efter sejren har Meridian udgivet deres 2. album worldwide, og fået fine anmeldelser.

"Det var meget svært at få armene ned, da vi vandt Esbjerg Rock Festivals musikpris 2016. For det første blev vi udvalgt ud af mange gode bands til at spille i finalen med to andre virkelig gode lokale bands," udtaler Meridians trommeslager Klaus Agerbo, og fortsætter lettere overrasket:

"At vi så spiller bagdelen ud af bukserne og en fuldstændigt enig dommerkomite alle har os som klar vinder, var virkelig en fantastisk fornemmelse. Præmiepengene kunne ikke være faldet mere heldigt, da vores anden plade skulle finansieres netop i den periode, så det var, udover sejren og muligheden for at spille på den store scene, bare en kæmpe bonus oveni. Selve festivaldagen var ligeledes en fantastisk oplevelse. Det var en suveræn fornemmelse stå deroppe på den store scene og åbne hele festivalen i bragende godt sommervejr."

Hvordan deltager man?

Alle kan indstille et band eller en solist, de mener, skal have chancen for at vinde dette års Musikpris, man skal bare sikre sig, at dem man indstiller bor i Esbjerg-, Fanø-, Varde- eller Tønder Kommune, at de skriver deres egen musik og at de kan spille en koncert med egne numre af en varighed på minimum 45 minutter. Genren er stort set underordnet.

Om de spiller rock, pop, metal, folk, singer/songwriter eller andet i den rytmiske genre, så kan de være med. 

Alt man skal gøre er at finde Esbjerg Rock Festivals hjemmeside (www.esbjergrockfestival.dk) og klikke på ”MUSIKPRIS”. Derefter skal man udfylde de 3 obligatoriske felter. Man kan indstille fra den 11. januar til den 10. Februar 2017. 

De indstillede artister bliver offentliggjort umiddelbart efter, hvorefter de nominerede til prisen vil blive fundet. Til sidst vil et dommerpanel finde 3 finalister, hvor i blandt vinderen skal findes. 

Vinderen af Musikpris 2016 bliver fundet fredag den 21. April 2017 på spillestedet Huset Esbjerg, som slår dørene op til en forrygende finaleaften, hvor de tre finalister giver en koncert, for at vise, at de både har musikken, udstrålingen og evnerne til at spille en sal op.

Vinderen bliver fundet samme aften af et kompetent dommerpanel. 

Hvem kan indstilles: Bands, trio, duo eller solister i Esbjerg -, Fanø -, Varde og Tønder Kommune, der spiller egen komponeret musik, og som kan optræde med deres musik live i minimum 45 minutter.

Publiceret: 10. Januar 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere