Jakob Porsgaard t.v. har åbnet Tømrerfirmaet Porsgaard og ansat sin bror Søren, t.h. Værkstedet er bilen.
Jakob Porsgaard t.v. har åbnet Tømrerfirmaet Porsgaard og ansat sin bror Søren, t.h. Værkstedet er bilen.
pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Firmaåbning: Jakob har åbnet eget firma Jakob Porsgaard er gået selvstændig som tømrer og har ansat sin bror

Tømrer Jacob Porsgaard har netop åbnet sit eget firma, Tømrerfirmaet Porsgaard, hvor han har ansat sin bror Søren.

“Jeg er ejer, men vi har begge lige stor indflydelse. Jeg har været tømrer i 10-11 år og længe gerne ville starte selv på grund af friheden i selv at bestemme. Jeg har da fundet ud af, at der er mange, mange flere timer i det, men det er det med at være herre i eget hus,” fortæller han.

Jakob har arbejdet hos Phønix i Varde og begge brødre har også været hos Blom og Bjerg. Søren er udlært ved Schantz Byg.

Til en start har Jakob er håndværkerbilen deres rullende værksted, hvor de har det hele og kører ud fra hans privatadresse på Vinkelvej i Varde.

“Vi laver både store og små opgaver. Vi har jo ikke råd til at sige nej, så vi tager alt ind som er tømrerarbejde,” fortæller han.

Det lille tømrerfirma satser i starten især på private kunder, og kan udføre alle mulige slags opgaver, såsom vinduesudskiftning, nyt tag eller tilbygninger.

Lige nu arbejder både Jakob og Søren på et tømrerprojekt, en stor hal på Agerholm Gods, men de er friske på at tage opgaver ind.

“Vi giver tilbud på alle slags tømreropgaver,” lover Jakob.

Publiceret: 13. April 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere