Varde IFs kvinder spillede finalen Store Bededag mod Brøndby, landets bedste kvindehold.
Varde IFs kvinder spillede finalen Store Bededag mod Brøndby, landets bedste kvindehold.
privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Finalen: Store Grønsværsdag for Vardes damefodboldhold

Varde IF har fået et hak i bæltet efter finalekampen mod danmarks bedste kvindehold Brøndby

Det var kampen. Vardes kvinder skulle spille Store Bededag på hjemmebanen i Varde. David mod Goliath. En ulige kamp mod de nærmest uovervindelige gulblå. Stort medieopbud op til kampen, som blev transmitteret live på DR3.

Men pigerne lagde sig ikke ned. De kæmpede og vandt sølv. De tabte ikke guldet, de vandt sølvet.

Kvalifikationsliga-træner Jesper callesen er glad og stolt af holdets indsats, fortæller han til Lokalavisen:

“Det var en fantastisk følelse at vinde sølvet. Som klub kan vi være stolte af det arbejde, trænere, spillere og ledere har leveret op til og på selve dagen,” siger han.

Store Grønsværsdag går over i historien for Jesper Callesen.

“Det var mit livs største oplevelse i min 18 år lange trænerkarriere,” betror han.

Han giver en stor buket ros til holdet:

“Pigernes indstilling til dagen var fantastisk, og vi som klub skal tale om dette i lang tid. Vi klarede vores kamp mod Danmarks bedste kvindehold flot,” siger han.

Janni kender følelsen

Landsholdsspiller Janni Arnth, som kommer fra Outrup, måtte nøjes med at se kampen tv. Hun spiller i den svenske klub Linköping FC. Hun kan sætte sig ind i, hvordan pigerne havde det:

“Jeg synes Varde IF kan være enormt stolte af at have fået en sølvmedalje i Pokalturneringen. De kæmpede flot mod en stærk modstander og fik også fightet sig til et mål i slutningen af kampen.

En oplevelse som en pokalfinale giver klubben, holdet og spillerne så utrolig meget med på vejen, som de kan bruge fremover. Den fede følelse det er at spille sådanne kampe og de erfaringer, det giver, er af kæmpe værdi,” sagde hun til Lokalavisen efter kampen.

Publiceret: 19. Maj 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere