Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Boligkonflikt: Pas på når du handler bolig med en ven

Uenighed kan splitte familien

Det er blevet populært at handle bolig med sit netværk. Ofte kan man spare tusindvis af kroner på ejendomsmæglersalær og markedsføring. Men handel mellem familie, venner og bekendte kan være et tveægget sværd, der skal svinges med omhu.

”Som udgangspunkt er bolighandel mellem familie, venner og bekendte en god ting. Parterne har typisk stor tillid til hinanden og ønsker hinanden det bedste. Det er et godt udgangspunkt for en handel. Men man er samtidig nødt til at fremtidssikre de gode relationer,” siger Jan Schøtt-Petersen, formand for Danske BOLIGadvokater.

Djævelens advokat

Det kan være svært at forestille sig en bitter strid med folk, man kender og svinger godt sammen med. Men hvad hvis der opstår diskussion om, hvorvidt sælger loyalt har oplyst om alt af betydning for handlen?

”Uanset hvor godt parterne kender hinanden, er de nødt til at bruge lidt tid i rollen som Djævelens advokat. Hvad kan risikere at gå galt? Hvad vil man gerne sikre sig selv og hinanden imod? De overvejelser bør parterne tage med til hver sin boligadvokat. På den måde kan købsaftale, forsikringer med mere udformes, så de fremtidssikrer relationen til venner eller familie bedst muligt”, forklarer Jan Schøtt-Petersen.

Advokathjælp er tillid

At inddrage en boligadvokat i handlen mellem familie og venner kan måske opfattes som udtryk for mistillid. Men hos Danske BOLIGadvokater er oplevelsen en ganske anden.

”Det er tilliden og den gode relation imellem parterne, der får dem til at opsøge os. Vi kan tillade os at stille de nogle gange ubehagelige, men nødvendige spørgsmål, ligesom vi gør i enhver anden bolighandel. Vi sidder ofte med forældre, der sælger boliger til deres børn og som oprigtigt ønsker, at der ikke opstår juridiske tvister efterfølgende, der kan splitte familien. Vi oplever det samme ønske, når salget sker mellem venner og bekendte”, siger Jan Schøtt-Petersen.

Publiceret: 20. Marts 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Varde

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Varde
Seneste
Lokalavisen Varde
Mest læste
Lokalavisen Varde
112